Karlstadmodellen er en sprogtræningsmodel for børn, unge og voksne med sprog-, tale- og/ eller kommunikationsvanskeligheder.
Det centrale i Karlstadmodellen er, at alle har lige ret til at lære, udvikle og anvende sit sprog. Karlstadmodellens vision er, at fremme et godt liv med delagtighed, frihed og ligeværd for den enkelte og et mere humant samfund for os alle.
Karlstadmodellen bygger nemlig på, at ud over at sproget vil gavne den enkelte, så vil en større mangfoldighed af stemmer også gavne hele samfundet ved at bidrage med mere solidaritet, empati og respekt i samspillet mellem mennesker.
Karlstadmodellen bygger nemlig på, at ud over at sproget vil gavne den enkelte, så vil en større mangfoldighed af stemmer også gavne hele samfundet ved at bidrage med mere solidaritet, empati og respekt i samspillet mellem mennesker.
Karlstadmodellen er udviklet af Irene Johansson, som er en svensk professor i Fonetik og specialpædagogik. Karlstadmodellen er baseret på tidligere teorier, forskningsresultater samt de flere års erfaringer fra arbejde med Karlstadmodellen siden slutningen af 1970’erne.
Individet i centrum
En grundtanke i Karlstadmodellen er, at alle sprogforstyrrelser er unikke – ligesom alle mennesker er unikke. Derfor vil sprogtræningens indhold, form, tempo og sværhedsgrad altid blive tilpasset efter den enkeltes interesser, færdigheder, motivation og hverdag.
Karlstadmodellen er derfor en model og IKKE en metode.
Målgruppe:
Karlstadmodellen er en model, der anvendes til sprogtræning med både børn, unge og voksne, som oplever vanskeligheder ift. udviklingen af sprog, tale eller kommunikation. Modellen kan benyttes til alle uanset om de har andre diagnoser eller ej. Den anvendes fx både til mennesker med en udviklings- eller perceptionsforstyrrelse i forbindelse med deres sprogvanskeligheder samt til flersprogede personer.
Det er aldrig for tidligt og heller aldrig for sent at starte sprogtræning.
Netværk:
Karlstadmodellen er en netværksbaseret model, hvor familien og personer i nærmiljøet ses som de vigtigste aktører ift. sprogtræningen. Det skyldes, at familien både kender bedst til sit barns interesser, ressourcer og behov, og fordi familien har en fælles fortid og fremtid med sit barn og har en følelsesmæssig interesse i, at barnet får et godt liv.
Deltagerne i et netværk mødes regelmæssigt med en certificeret vejleder i Karlstadmodellen, hvor de deler viden og erfaringer og træffer fælles beslutningerne ift. sprogtræningen. Det er med til at skabe sammenhæng og fælles fokus for, hvordan sprogtræningen gøres til en del af hverdagen.
Mit certificeringsprojekt på vejlederuddannelsen i Karlstadmodellen (2016)
Sprogtræning i hverdagen:
Sproget udvikles bedst i samspil med gode samtalepartnere og sproglige rollemodeller. Karlstadmodellen har derfor fokus på, at netværksdeltagerne får viden og værktøjer til at kunne skabe et godt kommunikativt miljø i hverdagen omkring personen med sproglige udfordringer.
For at lære nyt må personen selv være aktiv deltagende, når han/ hun øver de nye færdigheder med sproget. Det skal dog altid gøres uden, at der er krav om præstation, fordi vi alle lærer bedst, når det er motiverende.
Ifølge Karlstadmodellen skal målene for sprogtræningen ligge et skridt foran det personen kan selv. Det kaldes den nærmeste udviklingszone. Her er personen på vej til at kunne selv, men har stadig behov for støtte og guidning fra en mere kompetent.
Når sprogtræningen implementeres som en del af hverdagens daglige rutiner opnås mange gentagelser, som senere kan kobles til andre forskellige sociale sammenhænge.
Når sprogtræningen implementeres som en del af hverdagens daglige rutiner opnås mange gentagelser, som senere kan kobles til andre forskellige sociale sammenhænge.
Pædagogiske principper:
Karlstadmodellen tager udgangspunkt i de fem pædagogiske principper: tydeliggørelse, struktur,
kontinuitet, Empowerment og at være et skridt foran i den nærmeste udviklingszone.
