Tidlig Indsats
- på vej mod sproglig kommunikation
Linda Ravn Sørensen, juli 2020
Det er aldrig for tidlig at starte sprogtræning:
Her kan du både læse om tidlig kommunikation, hvem der behøver en tidlig sprogstimulerende indsats og hvad der menes, når vi taler om tidlig indsats ift. udviklingen af sprog og kommunikation.
Hvad er tidlig kommunikation?
Udgangspunktet for vores kommunikation forberedes allerede fra fosteret ligger inde i morens mave. De første 0-10 måneder efter fødslen er barnet på vej til at lære at anvende kommunikationen bevidst til at påvirke andre og selv at blive påvirket. Udviklingen af den førsproglige kommunikation sker i et gensidigt forhold med barnets øvrige udvikling, fordi den tidlige kommunikation hænger tæt sammen med udviklingen af både blik, hørelse, motorik og kognition.
For at barnet lærer at kommunikere behøver det mange erfaringer med, at dets udtryk bliver set og forstået. Spædbarnet har også behov for, at andre går et skridt foran og viser vejen for det næste udviklingstrin og tilbyder den nødvendige støtte og guidning i en tryg relation.
Hvem behøver tidlig indsats?
Børn har altså behov for gode rollemodeller, der støtter og viser vejen for deres udvikling. Dette ansvar kan føles endnu større, hvis barnet har svært ved spontant at udvikle sin kommunikation og sit sprog.
Et barn, hvor man allerede tidligt efter fødslen vurderer, at kan få risiko for at opleve sproglige udfordringer kan fx være:
Et barn, hvor man allerede tidligt efter fødslen vurderer, at kan få risiko for at opleve sproglige udfordringer kan fx være:
- børn med Downs Syndrom
- børn med kromosomvariationer eller syndromer
- børn, der er for tidligt fødte
- børn, der har erhvervet en fødselsrelateret hjerneskade
- børn med lignende risiko for udviklingsforstyrrelser
Hvorfor tidlig indsats?
Vi mennesker har ubevidst en forventning om, hvordan kommunikative signaler ser ud og lyder. Udtryk, som afviger fra denne forventning, vil derfor være sværere at opdage og tolke. Børn med anderledes eller mindre tydelige udtryk får derfor sjældent de betydningsfulde og nødvendige erfaringer med den tidlige kommunikation. Det er derfor relevant, at nybagte forældre til børn med behov for særlig støtte i sin udvikling får den rette vejledning i, hvordan de opdager, tolker og bekræfter de tidlige kommunikative udtryk – også når udtrykkene afviger fra det forventede. De voksne og andre vigtige personer omkring barnet må også lære at tilpasse sin egen kommunikation og måde at sprogstimulere efter det enkelte barns forudsætninger og behov.
Alle børn, unge og voksne er ifølge FN’s menneskerettigheder lige værdige og har lige ret til deltagelse, respekt og frihed. For at opnå disse rettigheder behøver man et sprog – og for at udvikle et sprog behøver nogle børn en anderledes tilgang og tidlig indsats.
Tidlig sprogstimulerende indsats giver resultater allerede før 1 års alderen*, hvilket fremmer børnenes mulighed for at opnå samme ret til deltagelse, respekt og frihed som sine jævnaldrene.
Tidlig indsats vil på den måde hjælpe barnet med at komme godt fra start og forberede ham/ hende på de næste skridt i sprogudviklingen. Tidlig indsats vil derfor være med til at forebygge forhindringer og negative oplevelser for barnet og dets familie. Vi mener derfor, at vi ikke bare skal vente og se tiden an og at det aldrig er for tidligt at starte sprogtræning!
Siden 1981 har Karlstadmodellens mor, Irene Johansson, samlet viden, erfaringer og forskningsresultater om tidlig sprogstimulerende indsats. Hendes metoder og materialer til dette område er videreudviklet frem til i dag, hvor de senest er brugt i udformningen af vejledende studiecirkler om ”På vej mod sproglig kommunikation”. (En studiecirkel er en gruppe mennesker, som har regelmæssige møder i en vis periode med formålet at fordybe sig i et bestemt område)
Hvordan gøres det i praksis?
Sprog For Alle tilbyder vejledende studiecirkler om udviklingen ”På vej mod en sproglig kommunikation”, der har fokus på den tidligste kommunikation mellem et spædbarn og dets nære netværk. Her fokuseres på, hvordan der skabes et godt udviklende kommunikativt miljø for et barn med behov for en anderledes og tidlig indsats.
Studiecirklen ledes af en certificeret vejleder i Karlstadmodellen og uddannet studiecirkelleder indenfor området ”Tidlig kommunikation”.
Jeg vil som studiecirkelleder have særligt fokus på, at studiecirklen og de øvrige deltagere, så de føler sig mere trygge og klædt på til den nye rolle som vejvisere for et barn, der kan have svært ved spontant at udvikle sin kommunikation og sit sprog.
Jeg vil som studiecirkelleder have særligt fokus på, at studiecirklen og de øvrige deltagere, så de føler sig mere trygge og klædt på til den nye rolle som vejvisere for et barn, der kan have svært ved spontant at udvikle sin kommunikation og sit sprog.
Målet for studiecirklen er:
- At infomere om vigtige hændelser i den tidlige kommunikation.
- At inspirere og motivere til tidlig indsat kommunikationsstimulering.
- At vejlede forældre og andre nærtstående i tidlig indsat kommunikations- og forberedende sprogtræning, så de kan være et skridt foran barnet og give den nødvendige støtte og guidning.
- At være et forum for udveksling af erfaringer mellem deltagerne i studiecirklen.
Indhold:
Hvert møde består af fælles refleksioner ud fra korte oplæg om udviklingen af tidlig kommunikation. Der vil blive givet forslag til, hvordan sprogstimuleringen kan foregå med et barn med en kommunikativ udvikling på under 10 måneder, og hvordan det helt konkret kan gøres i hverdagen.
Forslagene til sprogstimuleringen vil med udgangspunkt i den trygge og tætte relation bestå af både blikøvelser, motoriske øvelser, lytteøvelser, imitationsøvelser, kropsmassage samt lege, der træner både kognitive, sociale og følelsesmæssige færdigheder. Eksempler på øvelserne ses på billederne i dette blogindlæg. Der anvendes materialer og metoder, der kan tydeliggøre og understøtte den tidlige kommunikation for barnet (som fx tegn).
.
Målgruppe:
Studiecirkelen henvender sig til nybagte forældre, andre familiemedlemmer og nærtstående til et spædbarn, som har en risiko for at opleve udfordringer i dets sprogudvikling. I nogle studiecirkler deltager også talepædagog eller personale, hvis barnet er begyndt i institution og forsat behøver den tidlig indsatte kommunikations- og forberedende sprogtræning.
Det vil altid være forældrene, der bestemmer, hvem de ønsker skal inviteres til at deltage i studiecirklen.
Udgangspunktet for studiecirklen er, at alles erfaringer, viden og evner er vigtige og alle bidrager på hver sin måde til studiecirklens indhold og udformning.
Tid og sted:
Der afholdes i alt 6 møder med ca. en måneds mellemrum.
Studiecirklen kan både afholdes som fysiske forløb eller som online forløb.
Et online forløb giver mulighed for, at flere familier med et spædbarn kan deltage fra forskellige steder i Danmark. Den teoretiske og praktiske inspiration vil dermed suppleres med udveksling af tanker og erfaringer mellem familierne.
Læs om en families erfaringer med tidlig indsats eller skriv til kontakt@sprogforalle.dk for en uforpligtende snak, hvor du kan høre mere om vejledende studiecirkel ”På vej mod sproglig kommunikation”.
*I 1981 startede Karlstadmodellens ophavskvinde, Irene Johansson, et forskningsprojekt, der skulle finde metoder til at støtte udviklingen af den
førsproglige kommunikation hos spædbørn med risiko for at opleve sproglige udfordringer senere i livet.
Sprogstimuleringen i projektet tog udgangspunkt i viden fra bl.a. spædbørnsforskningen og hjemmebaseret intervention og blev testet på 30 spædbørn med DS (Downs Syndrom).
Projektet tydeliggjorde, at disse spædbørn havde anderledes forudsætninger for projektets tiltag med vejledning om tidlig indsats til barnets omsorgspersoner viste fantastiske resultater både i forældrenes oplevelse af tilfredshed, håb, energi og i barnets udvikling. Resultaterne viste bl.a., at børnene med DS, som modtog tidlig indsats, var omkring 11 måneder, da de mestrede det kommunikative udviklingsniveau svarende til børn på 10 måneder. Et andet studie viste, at børn med DS uden tidlig indsat sprogtræning var ca. 24 måneder, før de var på samme udviklingsniveau. Tidlig indsats virker, og der er ikke nogen grund til at vente og se tiden an, hvis vi ved, at barnet er i risiko for at opleve sproglige udfordringer.
Projektet tydeliggjorde, at disse spædbørn havde anderledes forudsætninger for projektets tiltag med vejledning om tidlig indsats til barnets omsorgspersoner viste fantastiske resultater både i forældrenes oplevelse af tilfredshed, håb, energi og i barnets udvikling. Resultaterne viste bl.a., at børnene med DS, som modtog tidlig indsats, var omkring 11 måneder, da de mestrede det kommunikative udviklingsniveau svarende til børn på 10 måneder. Et andet studie viste, at børn med DS uden tidlig indsat sprogtræning var ca. 24 måneder, før de var på samme udviklingsniveau. Tidlig indsats virker, og der er ikke nogen grund til at vente og se tiden an, hvis vi ved, at barnet er i risiko for at opleve sproglige udfordringer.
Erfaringer og viden fra projektet er siden 1980’erne blevet videreudviklet frem til i dag, hvor de senest er blevet brugt i udformningen af vejledende studiecirkler om ”På vej mod sproglig kommunikation”.